Hvad kommunen gør
Kommunen deler hjemmesiden antiradikalisering.aarhus.dk, hvor man kan læse om, hvad radikalisering er, og hvor man kan henvende sig ved bekymring:
- Den Nationale Hotline mod Radikalisering
- Infohuset Aarhus
- Politiet
Derudover drøfter politikerne det generelle trusselsbillede mod religiøse og politiske grupperinger i Aarhus med Østjyllands Politi, der besøgte Social- og Beskæftigelsesudvalget 28. september 2026.
Få sager, men andre bekymringer vokser
Aarhus Kommune laver ikke særskilte registreringer af antisemitisme og islamofobi. Infohus Aarhus oplyser, at der i 2025 og 2026 har været 2 sager, der relaterer sig til antisemitisme eller islamofobi, og at der ikke opleves en øget bekymring på området.
I perioden 1. august 2025 til 1. august 2026 har Infohus Aarhus behandlet bekymringer om:
- 2 sager om ekstrem islamisme
- 4 sager om højreekstremisme
- 1 sag om antimyndigheds-ekstremisme
- 2 sager om antisemitisme
- 9 sager om øvrige bekymringer, herunder voldsfascination og skoletrusler
En sag behandles i Infohuset, fordi der er en bekymring for udvikling af ekstremisme, ikke fordi den er bekræftet. Forvaltningen fremhæver, at det i stigende grad er andre temaer, der fylder: Fascination af meningsløs vold, onlineadfærd og psykiatriske diagnoser. En stor del af de unge i sagerne har en psykiatrisk diagnose.
Sikkerheden ligger hos politiet
Kommunen bemærker, at selve sikkerhedsopgaven omkring religiøse institutioner myndighedsmæssigt ligger hos politiet, ikke hos kommunen. Den mistænkte i brandattentatet er ifølge politiet et barn, og motivet var ikke afklaret.
Beslutningen om det 3. punkt blev vedtaget efter afstemning. De 2 øvrige punkter — at tage forvaltningens arbejde til efterretning og at drøfte trusselsbilledet med politiet — blev tiltrådt.
